Ny gæstechef på Christianslyst

4dc 5460a -3404-4526-ae 45-796159354e 7a _thumb 840

Skoleforeningen har ansat Jan P. Jessen som gæstechef.

Her følger et lille uddrag af Flensborg Avis' interview med Jan:

"Gæstechefen har tidligere været leder af Den Slesvigske Samling ved biblioteket i Flensborg, og har haft en omfattende foredragsvirksomhed - ikke mindst om Slesvigs historie. 

- Jeg ved, hvad det betyder, at teknikken er i orden. Maden får vi også ros for, og standarden på værelserne skuffer vi heller ikke gæsterne med. Vi har lige nu plads til 140 overnattende gæster. Det skal vi have øget med 25, hvilket kan ske ved at udnytte de eksisterende rammer bedre. 

Det er ikke mindst hans professionelle tilgang til historien, der fik ham til at søge stillingen.

- Det er jo ofte et meget historieinteresseret publikum, vi har. Jeg tager gerne med i bussen og holder foredrag, og ønsker nogen en guidet historisk tur i Flensborg, så klarer vi også den, siger historikeren. 

Der er 11 ansatte på stedet. En del af dem er deltidsansatte.

- Det betyder selvfølgelig, at tilknytningen opleves forskelligt. Her er det vores plan, at alle skal være med til at udvikle konceptet og de værdier, det hviler på. Det tager vi fat på senere i år, siger gæstechefen.

- Stedet er simpelthen en perle. Vi har et stort uudnyttet potentiale. Det glæder vi os til at folde ud."

(Jan Jessen interviewet af Niels Ole Krogh. Foto: Martin Ziemer)